Store skriftproblemer og hvordan det går med at have Mac

Kom lige til at klikke inde i Font Book. Nu er meget af OSX en sær blanding af thai, græsk og matematiske formler. Heldigvis kan man godt få rigtige bogstaver igen. Kan man ikke?
Det gik ellers ret godt. Jeg blev misundelig på mere-end-en skærm på mindre-end-to skærme i Rails-videoen om Flickr, og tænkte at det var præcis det jeg manglede for at lave noget med Rails og Flickr. Aben ser, aben gør, og spejlneuroner. Det er vist nok Desktop Manager man skal bruge – gratis og fedt på den skægge måde. Et par timer inden opdagede jeg at der er et screenshot-program, som kan gemme til clipboardet (hej Windows-fortid). Bare skriv ‘grab’ i Spotlight og glem alt om æble-skift-3. Eller læs her. I samme systemmappe finder man også et værktøj til at lave loops og et til grafer, og Textmate virkede allerede efter et kvarter til at være 40 dollars værd. Jeg har også lavet en tegneserie, stået tidligt op, blevet forbløffet over Scaffold, drukket øl i solen, installeret Quicksilver, købt opvaskemiddel i skumform, slukket for Quicksilver fordi det kan alt, og slet, slet ikke nået det jeg skulle, dog uden overspringshandlinger.
Men hvordan vælger, ikke markerer, man en fil uden at bruge musen, når man ikke må trykke return? Æble-O åbner den jo bare, og det er ikke altid det samme som dobbeltklik.
Jeg ved godt jeg har haft den siden december.
oid1276
